Hotel Sniva
Hotel | Hotel Sniva er et lille og afslappet byhotel beliggende centralt i Rønne med byens butikker og restauranter som nabo. Sniva er det oplagte valg for dig, der gerne vil opleve Rønnes byliv og samtidigt have nem adgang til resten af Bornholm.
Med sin placering midt i Rønne er Hotel Sniva en god base for dig, der vil opleve både by og natur på Bornholm. Hotellets beliggenhed gør det nemt og bekvemt at komme rundt til resten af øen – faktisk har du ikke mere end 30 minutter i bil til Allinge-Sandvig i nord, Svaneke og Gudhjem i øst eller Dueodde i syd.
Hotellet tilbyder enkelt- og dobbeltværelser samt dobbeltværelser med mulighed for ekstra opredning. Værelserne er små og enkle, men velindrettede med gode senge, skrivebordsplads og TV med Chromecast. Nogle af værelserne ligger ud til Laksetorvet, som er gågaden i Rønne, mens andre værelser ligger med udsigt over byens karakteristiske røde tegltage og med havkig.
Fælles badeværelser finder du på gangene på 1. og 2. sal, og disse deles mellem hotellets i alt syv værelser.
Hotel Sniva har sin egen charmerende gårdhave med hængekøjer og hyggekroge. Et oplagt sted at tage en slapper, reflektere over dagens oplevelser og måske nyde en drink eller læse en god bog i solen.
Hotel Sniva er ejet og drevet af Stefan, som altid er behjælpelig med anbefalinger og tips til gode oplevelser i Rønne og resten af Bornholm, og han hjælper også meget gerne med praktiske ting, som f.eks. leje af cykler m.m.
Lige ved siden af Hotel Sniva ligger den skønne restaurant, Râzapâz. Vi kan klart anbefale et besøg på Râzapâz til frokost eller aftensmad, imens du bor på Hotel Sniva. Hos Râzapâz vil du mærke den gennemsyrede passion for god mad og gode vine, så snart du træder ind ad døren. Ejeren, Patrick, har skabt en kreativ og mønsterbrydende restaurant, der byder på spændende og alsidige retter for enhver smag.
P.S. Vidste du, at ”sniva” er det bornholmske ord for ”sove”?
Faciliteter og services
I det nærliggende område
-
Griffen SpahotelHotel380 mGriffen Spahotel i Rønne er et skønt 4-stjernet spahotel med udsigt over Øste...
-
Nordskoven Strand CampingHytteby1,6 kmNordskoven Strand Camping finder du midt i skovbrynet, et stenkast fra sandst...
-
Hotel GSHHotel2,2 kmHotel Green Solution House er et moderne og bæredygtigt hotel tæt på skov, st...
-
Fredensborg BadehotelHotel2,7 kmLad dine sanser blive forført af Bornholms smagsindtryk, dufte og lyde på Fre...
-
Hotel HeroldHotel, Pension9 kmPå Hotel Herold bor du direkte ned til havnen i det gamle fiskerleje, Hasle, ...
-
Rosengaarden HostelVandrerhjem15,8 kmRosengaarden Hostel er et 3-stjernet vandrerhjem med skøn beliggenhed på det ...